Kunne du tænke dig at blive en del af en spændende, international virksomhed i rivende udvikling og samtidig få dig en uddannelse inden for indkøb? Har du lyst til en elevplads, hvor du får ansvar og frihed og en masse engagerede kolleger? Så er Svanehøjs elevplads i Indkøbsafdelingen lige noget for dig!  

 

Virksomheden udvikler, producerer og afsætter pumpeløsninger til primært marineindustri­en. Vi bidrager til en grønnere verden gennem tætte partnerskaber og pålidelige fremtids­sikrede løsninger for vores kunder. Du bliver en del af et indkøbs­team på 5 personer og en del af et større kontormiljø samt en organisation med ca. 200 medarbejdere i Danmark. Indkøbsafdelingen yder et væsentligt bidrag i virksomhedens værdikæde og samarbejder tæt med øvrige afdelinger i huset.

 

Vi har masser af udfordringer til dig og

  • interessante opgaver inden for indkøb, som indbefatter kontakt til såvel kolleger internt som leverandører internationalt
  • håndtering af indkøb hele vejen igennem - fra behovsanalyse til bestilling, opfølgning og fakturahåndtering
  • mulighed for involvering i udvalgte sourcing-projekter
  • stor indflydelse og frihed i forhold til de opgaver, du får ansvaret for.

 

Vi forventer, at du har interesse for indkøb og logistik. Vi forestiller os også, du er resultat­orienteret med et konkurrencegen og

  • er en holdspiller og samtidig kan arbejde selvstændigt
  • ønsker at bidrage til det gode arbejdsmiljø med godt humør og en konstruktiv indstilling
  • er struktureret i din tilgang til arbejdsopgaverne
  • er god til at kommunikere, både i skrift og tale på dansk og engelsk

 

For at komme i betragtning til stillingen som elev, skal du have bestået en af følgende:

  • HG2/EUD (GF2)/EUX (det studiekompetencegivende forløb),
  • HHX eller
  • HTX, STX eller HF suppleret med et 5 ugers EUS5 forløb fra Handelsskolen

Ansøgere på 25 år eller derover, og som har opstartet grundforløbet efter 1. august 2015, skal medsende en uddannelsesplan, som kan rekvireres via henvendelse til den lokale Handelsskole.

 

Du bliver en del af en spændende, international virksomhed, hvor vi

  • hele tiden udvikler os og tingene til tider går stærkt
  • har fokus på at bidrage til den grønne omstilling
  • har et godt og positivt arbejdsmiljø med en uformel omgangstone
  • har gode medarbejderforhold som kantine og sundhedsforsikring samt sociale og sportslige aktiviteter for medarbejderne
  • samarbejder tæt med udenlandske leverandører & kolleger i koncernen (f.eks. i Kina)

 

Tiltrædelse: Efter aftale – ca. 15. august 2022

Ansøgningsfrist: 6. juni 2022

 

Er du interesseret?

Hvis du har spørgsmål om elevpladsen, er du velkommen til at kontakte Procurement Manager Martin Langballe på 9637 2288 eller Procurement Coordinator Anja Riisager på 9637 2266. Ansøgning med evt. bilag som CV, eksamenspapirer/udtalelser sendes senest 31. maj 2022 til hr@svanehoj.com.